Gavekurve – Hvornår opstod den vilde gavekultur?

pexels-photo-128945

I dag har vi en udpræget “gavekultur”. Der findes snart ikke en anledning, hvor der ikke hører sig gaver til. Nogle gange giver vi sågar gaver, også helt uden anledning. Vi giver fødselsdagsgaver, julegaver, vært- og værtindegaver, bestået eksamens gaver, dimissionsgaver, gaver fordi det er lang tid siden vi har set hinanden, fordi jeg elsker dig gaver og så må vi heller ikke glemme de nye trends, der kommer fra den anden side af Atlanten, så som Valentines day gaver og Halloween, hvor vi også deler ud af slik og gaver. Gaver fås i et væld af forskellige former og størrelser. De kan være hjemmelavede eller købt, de kan være billige eller dyre, og så kan man selv pakke dem ind eller få færdigpakkede gavekurve.

Men hvor kommer denne gavekultur egentligt fra? Og hvorfor er den blevet så omfattende som den er?

Der har altid eksisteret gaver, men ikke på samme måde som vi kender det i dag, og heller ikke i samme omfang. I dag får man måske en flot gavekurv med alle mulige lækkerier, hvorimod i gamle (meget gamle) dage, der var det måske en ofring af et husdyr, der talte som en gave. Lille Sussie ville nok kigge langt, hvis far havde taget kaninen, og ofret den som gave til hendes mor.

Kigger vi specifikt på julegaver, så er det nok de fleste, der ved, at den tradition stammer fra kristendommen. Jesus-barnet fik jo nogle gaver, det var jo trods alt hans fødselsdag. Af en eller anden grund, så tog det om sig og hans fødsel blev sat sammen med at give gaver til hinanden. Dengang var det dog ikke et gave slaraffenland som i dag, men mere beskedne gaver. Vi skal da også frem i tiden, til engang i middelalderen, hvor fyrster og andre velstående familier begyndte at give deres børn deciderede gaver til jul, altså legetøj og den slags. Det var først oppe i 1700-1800 tallet, at borgerskabets børn kom rigtigt med på gave-bølgen. Herefter voksede velstanden, og dermed spredte gave skikken sig også, hvilket resulterede i, at for hundrede år siden fik stortset alle børn en julegave. Det var dog lidt anderledes end den vilde forbrugerjul vi kender i dag, hvor et enkelt barn får mere legetøj end hele familier gjorde tilsammen for hundrede år siden. Det går selvfølgelig hånd i hånd med det velfærdssamfund vi lever i i dag, og ganske enkelt så har vi midlerne til at forkæle hinanden meget mere i dag end tidligere i historien. Det er nu også meget dejligt at få gaver, og der findes et hav af forskellige ting man kan give. Personligt er jeg glad for både at give og modtage gavekurve af den ene eller anden slags. Der findes stortset ikke dét, som man ikke kan få som en gavekurv. Det kan være materialistiske ting, madvarer, søde sager, oplevelser eller sågar en blanding af det hele. Om hele “gavekulturen” har taget overhånd det kan diskuteres, på den ene side så har vi midlerne til det, og det er jo både rart at blive forkælet, men også at forkæle andre. På den anden side, så er det tydeligt at vi lever i et overflodssamfund, hvor nogle børn (ja, og voksne for den sags skyld) får meget mere end de nogensinde kommer til at bruge. Jeg synes det er dejligt at give gaver, men det er også vigtigt at vi tænker over, at det ikke bliver for overdrevet. Alt med måde.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *