Rødvin – En hurtig guide for begyndere

purple-grapes-553463_1280

Vi danskere, har en tendens til at mene, at en god middag skal serveres med en god rødvin. Det er tradition, vores forældre er vokset op med og givet videre. Dermed er denne kultur givet videre til os og vi giver det videre til vore børn. Dog kan det være svært for den gængse person, at finde hoved og hale i, hvilken vin der er god til hvilken mad. Vin findes nemlig i flere modeller, flere årgange og fra forskellige lande. Så hvordan finder man den rigtige vin, uden at være en højtstående vinkender?

En god grundregel er, at alle er forskellige og har forskellige smagsløg. Derfor er der intet fastbesluttet facit, til hvad der er rigtigt eller forkert. Dog er en god start, når man skal sætte sig ind i den store vinhistorie, at skabe balance mellem mad og vin, parametre herunder er styrke, frugt og syreindhold. Laves der tung mad, skal der også findes en tung rødvin og omvendt, laves der let mad, så find en let og frisk vin.

Rødvin fra Frankrig:

Frankrig har verdens største vinproduktion samt verdens anden største vindyrknings-areal. Frankrig har i mange år været førende indenfor vine, men har fået konkurrence fra andre lande i nyere tid. Til danskernes almindelige hverdags middage, passer sydfrankrigs vine rigtig godt ind. De indeholder ingredienser som olivenolie, hvidløg og flere krydderier, som matcher vores form for madlavning. Her kan vine som Phône være godt at gå efter. Som hovedregel er de bedst, hvis de drikkes ca. 10-20 år efter produktionsåret. Andre franske vine som f.eks. Bordeaux er lidt kraftige i smagen og passer derfor godt til kødretter som oksekød eller bøffer, som også er kraftige i smagen. Disse vine skal helst drikkes efter 5-10 år.

Rødvin fra Italien:

Italien har verdens anden største vinproduktion.

Amarone er en tør vin og er derfor god at bruge til and f.eks. under julemaden. De bør ligge til 15-25 år efter produktionsåret. Italien er jo kendt for deres lækre pastaretter og her vil en flaske Chianti passe godt til. Chianti er ofte frisk, frugtig og sød. Italienske vine smager ofte lidt brændt, hvilket er et kendetegn og blevet et varemærke for samtlige italienske vine.

Rødvin fra Australien:

Et eksempel kunne være Pinot Noir. Denne er oftest associeret med Frankrig, men også Italien laver den godt. Denne kan drikkes 3-4 år efter produktionsåret og vil gå glimrende til andesteg, svampe og vildt, men også laks går godt i spænd med Pinot Noir.

Rødvin fra Spanien:

Spanien har verdens største vindyrknings-areal. Her kan tælles vine som Tempranillo, som er god til lam og vildt kød, og Sherry, som går godt i spænd med f.eks. oste.
Når den rigtige Rødvin er fundet, skal den også behandles på den rigtige måde. Det er ikke bare at hælde vinen over i vinglas og derefter stille på bordet. Nej, det er en god ide at vinglasset bøjer indad, da det vil holde på duften af vinen. Glassene skal være store, og skal kun fyldes en tredjedel op, for at man kan svinge vinen rundt i glasset, da det fremhæver duften. Iltning af vinen kan være en god ide, dette kan f.eks. gøres ved at hælde vinen over på en karaffel. Hermed fjerner du eventuelt bundfald, som er super ubehageligt at drikke. Derudover fjerner iltning den lidt for skarpe kant, der oftest kan forekomme ved kraftige vine. Har du en kraftig vin som skal serveres, så hold den lige under stuetemperatur. Har du en lidt lettere vin, så hold den i køleskab til den har 15-16 grader og herefter server.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *