Skarp korrekturlæsning


God korrektur skal man bestemt ikke kimse ad! På samme måde skal det ikke bagatelliseres, hvad mange gennemlæsninger af en tekst inden udgivelse eller aflevering har at sige for det endelige resultat. 


Det Skrevne Ord ved dog om nogen, hvor tidskrævende en opgave det kan være at skulle læse en tekst igennem ad flere omgange og med slåfejl, kommatering og meningsfuldhed i teksten for øje. Derfor har Det Skrevne Ord gjort det til sin fineste opgave at tage over på korrekturen, når du som afsender af teksten har behov for et sæt friske øjne derpå.  

Korrektur, der sidder lige i skabet

Når du vælger korrekturlæsning igennem Det Skrevne Ord, er du garanteret, at din(e) tekst(er) bliver grundigt gennemlæst og rettet, med henblik på at sætningerne er meningsgivende, og at tegnsætning, stavning og øvrige grammatiske forhold lever op til reglerne derfor.


Det Skrevne Ord har nemlig gjort det til sin spidskompetence at sætte kommaet lige i skabet, skabe sætningsstruktur i tekster samt sørge for korrekt tegnsætning, således at hoved- og bisætninger falder, som de skal. Disse aspekter er nemlig altafgørende for, at dit budskab med teksten modtages og opfattes som ønsket af læseren. De mindsker misforståelser og miskommunikation og sikrer ganske enkelt, at din tekst fremstår skarp og efterlader et positivt indtryk hos modtageren.


Med en god og dybdegående korrekturlæsning sikrer du altså ikke bare, at din samlede tekst og indholdet deri viser sig fra sin bedste vinkel. Du sikrer også, at du faktisk får kommunikeret det, du har i sinde, og at hensigten med din tekst opfattes af læser.

Hvorfor gøre brug af korrekturlæsning?

Der kan være mange årsager til, at man vælger at få læst korrektur på sin tekst. Én af de måske mest åbenlyse er, at man sikrer sig, at ens tekst fremstår korrekt og fejlfri mht. stavning, tegnsætning m.m, og at sætningerne ikke er blevet for indforstået for afsender, således at budskabet går tabt, når teksten rammer modtager. 


En anden reel årsag kan være tidsaspektet i den gode korrekturlæsning. De dybdegående og sidste gennemlæsninger finder typisk sted på bagkant af en længere skriveperiode, hvor en deadline ude i horisonten har sat en naturlig stopper for skriveprojektet. Og her kan den gode korrekturlæsning være nem at skyde ud til højre, for når afleveringsfristen for teksten nærmer sig med hastige skridt, bliver prioriteringen ofte at få tastet det sidste tegn ind frem for det rette.


Og det er her, Det Skrevne Ord kommer ind i billedet. For i stedet for at skyde en hvid pind efter både tegnsætning og et tydeligt kommunikeret budskab kan du sikre dig, at førnævnte spiller maksimalt i dit endelige tekstmateriale, samtidig med at du får tid og overskud til at fokusere på andre vigtige ting. – Uanset hvad årsagen måtte være til, at du har brug for at benytte dig af korrekturlæsning igennem Det Skrevne Ord, kan du være sikker på at modtage en service af allerhøjeste kvalitet og en korrekturlæsning tilpasset netop dine ønsker og behov dertil. 


Tag endelig fat i mig, hvis du har brug for råd, sparring eller hjælp mht. en korrekturopgave; jeg går meget gerne i dialog med dig omkring netop dit projekt samt sætter de kommaer, din tekst måtte savne.  

Kontakt Det Skrevne Ord

Jeg sidder altid klar ved tasterne til at hjælpe dig, så tøv ikke med at række ud, hvis du ønsker et uforpligtende tilbud, en afklaring vedr. en opgave eller noget tredje.